Stationær eller bærbar computer? Dette skal du overveje:

For nogle år siden var der tale om, at den stationære computers tid var kommet og gået – de var simpelthen ikke mobile nok længere til folks behov. Rigtigt nok er det, at den bærbare computer vandt frem og ejes af de fleste nu om dage, men den stationære er stadig at finde, og den opfylder også nogle behov, som den bærbare ikke er i stand til i samme grad. Helt enkelt kan diskussionen koges ned til én ting; hvad prioriterer du højest – mobilitet med en bærbar eller masser af kraft for pengene med en stationær?

Sammenligninger kan hjælpe med indblik og forståelse

Når det kommer til de fleste diskussioner om teknologi nu til dags, så har jeg et generelt råd, som jeg gerne vil dele med dig. Sammenlign teknologi til en iPhone. IPhones er ekstremt populære af den simple årsag, at de tilbyder den mest driftsikre og lette teknologiske løsning for pengene. Altså, den er simpel i design, og den fungerer bare, som den skal. Den stationære pc står i kontrast til en iPhone. Den er stor, ikke mobil, indeholder tonsvis af muligheder, men også mange potentielle problemer. En bærbar er naturligvis ikke problemfri, men har til gengæld mobiliteten, der tillader dig at arbejde, hvor end du befinder dig.

shutterstock_105325643Hver ting har sin fordel – tænk på behov

Har du et hjemmekontor, så kan jeg bedst anbefale dig at se nærmere på den stationære pc. Du får med den mest for pengene, men du får også en større skærm at arbejde på, hvilket virkelig ikke kan undervurderes. Mange har endda to eller tre skærme – det er overraskende vanedannende. Vil du blot have computerens svar på din iPhone, så skal du anskaffe dig en Mac. De er lavet af Apple begge to og bygger på samme koncepter vedrørende design og enkelthed. Det er til gengæld også værd at se mod Windows bærbare, da du ikke skal betale lige så meget for dem.